LAVTRYk

marts 2014

1. DEL

1.

Det kan da godt være

at det meste er løgn

men hvad så?

Ja, hvad så?

Hun hvisker i mit øre

at hun elsker mig

at jeg er den smukkeste 

og mest fantastiske person

hun er stødt på

- og - ja, ”stødt på”

er jo rigtigt

for hun faldt 

i bogstavelig forstand

over min krop

som var

dækket med sand

hvor mit ansigt og

20 nyklippede negle

var det eneste synlige

- og da jeg rejste mig

hverken gispede hun

eller lo

og da jeg havde skyllet 

det meste af kvartskornene væk

sagde hun ja

og vi gik de 200 meter 

over den brændende strand

og satte os under en parasol

for netop dér

at nyde synet af havet 

mens vi fik kølige drinks

som jeg ikke kendte navnene på.

Måske bukkede hun sig for hurtigt frem

og tog min hånd

men det gør ikke noget

for netop hastigheden

må gerne sættes op

ja – det kan faktisk ikke

gå hurtigt nok

med specielt nogle ting

selvom overvejelse og

eftertænksomhed

efter sigende

skulle være en dyd.

Min hånd på hendes lår

blev kun efterfulgt af

et suk

- sænkede solbriller

og et direkte blik

der sagde noget

jeg tolkede som: bliv ved 

eller: mere

eller: længere op

eller: hvad er nu det?

eller: hvad har du gang i?

og er det her nu

det rigtige sted?

Hvis der er flere muligheder

skal man altid vælge

det der synes bedst

under de givne omstændigheder

og her er omstændighederne

lige dele sol

og spiritus.

Kan jeg sige mere?

- Jov – 

lidt efter trippede vi af sted

(du kender stien

der tit bliver til sanddriver)

i retning mod en gulkalket bygning

over rød tør størknet jord med

parkerede biler 

og vi nåede en opkørsel

støbt i beton med ruflet overflade 

som beton efter 

kraftig regn under støbning –

og vi blev i vores varme vandring 

akkompagneret af

klik – klik – klik

eller var det mere

tuk – tuk – tuk?

fra sprinklerne 

der her nærmest

fik den grønne plæne til at ligne plastik

hvor enkelte palmer brød

græssets overflade

der igen blev brudt af et hegn

som omkransede en tennisbane.

Sagde jeg

at hun undervejs

tog min hånd?

Sagde jeg

at vore hænder

var svedige

at vore fingre

var flettede

og at man kunne se

lyse aftegninger efter ringe

i det solbrændte?

Nå, ikke ?

- Ok – 

jeg havde alt for travlt

med planer og ønsker

om hvad der mon ville komme 

og

hvor langt skulle vi mon i øvrigt vandre?

og havde hun en plan?

eller havde jeg?

En trappeafsats gav skygge

og en let brise fra havet

gjorde det muligt for os

at stå tæt

og hun pludrede i mit øre 

ting jeg ikke forstod

mens vi bevægede os

opad 

ja - opad.

Jeg ser hende nedefra

med en lys aftegning under hagen

hvor solen ikke har ramt

og jeg aner

under skørtet

bikiniens kant

og hun ser ned og smiler:

om trappen er for stejl

og:

”nej da - det går fint”

mens blodkar sprænges

under min røde overhud.

Døren bliver åbnet med kreditkort

bare fødder mærker et tykt tæppe

og rent linned springer 

os i møde

mens hun taler

om en familie

jeg ikke anede eksisterede.

2.

Der er en tendens til

at tage afstand fra

handlinger

om hvilke tvivlen råder.

Hun er kommet langvejs fra

og er sikker på

at alt ikke kan være anderledes

men

det kan alting jo godt

for man kan vælge at dø

men hvem vil det

og vi skal jo alligevel dø

så hvorfor fremskynde det

siger hun

og gud er en sjov en

og livets gåde er mangfoldig

og løsningerne er ikke altid dem 

vi umiddelbart ser

men belønningen er netop derfor

større end vi forventer

siger hun.

Hun rækker en hånd ud

og nu er hun ærlig

ja - her kommer sandheden

og hun siger

at hun bare gerne vil have lidt ro

ja – lidt ro.

Lyden af en ventilator

og man aner også svagt

lyden af en bil

og af en cisterne der bliver tømt

men ellers er her

ro

ja – bare ro 

og på det hvide loft

kastes skygger 

af det blafrende gardin

hvor solen tegner et gulligt skær

som sommerfugle

der netop ikke kan finde

ro.

2 .DEL

1.

Nu har jeg trukket mig tilbage

nu vil jeg holde op

det hele vil tage en ny drejning

jeg vil følge stien

den smalle

nå højere

se mig selv i klarhedens lys

nå længere

nå dybere 

ja – faktisk kende mig selv så godt

at det både vil være så skræmmende

og så fristende

at jeg måske vender mig om

og ser tilbage

tager afstand fra alting

og siger:

”det der har jeg aldrig gjort”.

Lige nu flyver jeg

eller jeg drømmer måske at jeg flyver

men det gør overhovedet

ingen forskel.

Jeg er landet på en stol

som gir’ sig foruroligende meget

med gyngende plastikben og rygstykke

- det er forudsigeligt at den vil kollapse.

Jeg sidder her stadig

men der er gået tid

og tingene har taget en ny drejning

for hun taler nu om

meningen med livet

og jeg tænker:

”Hvilken mening? 

– jeg vidste ikke

der skulle være en mening”

men hun siger

at hun netop har fundet meningen

med livet

og nu bliver jeg bange

for hvis hun har fundet den

hvad så med os andre

og har hun beholdt meningen med livet

og er det derfor

ingen andre kan finde den?

Og hun siger

man må søge indad

gå tilbage

(og var det ikke lige det jeg sagde?)

men man skal blive ved

og ikke fornægte

og ikke undertrykke

men lade det give sig udslag i 

hensigtsmæssige handlinger!

Hun mener netop nu

at vi skal købe ind

at vi får brug for ting

at vi gerne skulle nå det

mens der er noget på hylderne

og jeg tænker på hylderne

og meningen med livet

og at jeg hellere må gå med

det er jo mit kreditkort.

Disse endeløse vandringer på

betongulv

der godt nok er blevet malede

i snorlige linjer

der ind imellem drejer

og med farver

der skal bringe os

i den rigtige retning

og præsentere os for alt

hvad et hensigtsmæssigt liv

har brug for

og hvor jeg kan se ting

og hvor meningen begynder

at dæmre

uden at jeg nok helt har forstået det endnu

Fordi:

forståelsen af det hele

er jo ikke håndgribelige

og lige nu og her 

er ikke et spørgsmål om

liv og død.

Men det er meningen 

(med livet)

og meningen med livet 

har et mere udefinerligt indhold

et indhold man selv skaber

ja - altså i åndelige forstand

altså inde i hovedet

(altså ikke noget med træ og mursten)

men hvor det ydre alligevel 

har en vekselvirkende betydning

for det indre

og omvendt

ja vi påvirkes af det meste

bliver der sagt

og vi reflekterer

men må først og fremmest tro

og tro

og tro

ja - tro

og det

giver åbenbart mening!

og hvis man ingen tro har

har man så ikke fundet meningen?

Og der bliver så sagt

at - ja 

det kunne godt se sådan ud!

Beløbets størrelse giver mig

en åndelig oplevelse

men det er stadig det materielle

jeg lader mig påvirke af.

Jeg synes jo selv

det var en vekselvirkning

mellem det der kom i kurven

og min indre oplevelse

af regningens størrelse

der gav mig et sekunds flashback

over tidligere 

beløbsstørrelser

og prisstigninger

og tømte konti

og andre valutaer

og krige udkæmpet for magt

over guld og diamanter

og oliefelter

og opvarmede boliger

der pludseligt blev kolde

og der manglede tæpper

og vandforsyningen var ophørt

og der blev bedt bønner i en retning

der var svær at finde

og hvor meningen

med liv

synes at være blevet helt væk?

2.

Min åndelighed

har ingen kvalitet

den opfører sig

blot som tanker i mit hoved

uden nogen særlig retning

og jeg søger jo heller ikke rigtigt

(efter meningen)

synes jo et eller andet sted

det jo faktisk går

ganske udmærket

eller er det for store ord?

Men jeg ved godt

hvad der er galt!

jeg er ikke blevet ramt

af tidens ånd

og er dermed ikke

åndelig i rigtig forstand

men flyder så lidt rundt 

på en luftmadras

i et bassin

der nogen gange

ligner et hav

men hvor bølgerne 

indtil nu

lægger sig hver dag

hen under aften

når varm luft ikke mere stiger op

og vinden derfor løjer af.

Og ånden

ja

altså min ånd

bliver så udlignet

når lavtryk fyldes

af højtryk

og min ånd befinder sig i midten

- ja –

lige der i det vindstille øje.

Men ved du hvad?

jeg ved jo ikke rigtig noget 

for jeg kender ikke til andet

kender ikke meningen

og ånden

ja min ånd

stiger hele tiden op

og synes at gå i opløsning

som de der tynde skyer

der forudsiger

godt vejr.

Og bjerge

ja - du kender jo bjerge

eller måske kun bakker

men alligevel

vi siger bjerge

(og af forskellig størrelse siger vi så)

de drager mig

som myg mod lys

og jeg kører til foden

og vandrer op ad grusstier

hvor grus 

bliver til store sten

som bliver til klippeblokke

hvor beplantningen bliver tyndere og tyndere

og det bliver køligere

men sveden springer alligevel frem på min pande

og jeg må have vand

og klatrer så videre

og bliver tom

ja helt tom i hovedet

og lige før tomheden for alvor sætter ind

når jeg lige at tænke

at jeg tror slet ikke

jeg behøver nogen mening

men da er det allerede

for sent?

3. DEL

1.

Man kan jo skændes

man kan også have travlt

eller kede sig

men det kommer ud på et

for resultatet er det samme

for vi sidder jo netop her

i den røde plyssofa

hvor puderne har en gråsort nuance

så nogen siger sort

og andre siger grå

men ingen siger gråsort

nå, men vi sidder her

og du kigger lidt på koppen

lidt ud i haven

det bliver snart efterår 

mener du

og jeg siger

lad os nu se

måske bliver det ikke efterår

og du siger

at det gør det altid

og altid er jo et stort ord

der på en eller anden måde overtrumfer

”lad os nu se”

og hvor ”måske”

heller ikke rigtig kan følge med.

Du synes der godt må ske mere

men mere end hvad?

hvad skal der ske?

ja – noget nyt

noget spændende

noget der giver livet indhold

og jeg tænker

at hvis man ikke er sikker på efteråret

kan alt jo komme

som en overraskelse

og være nyt

og bare det at solen igen viser sig

kan få en til at sige

at det var alligevel pokkers

der var den så igen

og denne gang på en ny måde.

Men indholdet i livet

hvilket indhold?

og hvornår er det hele indholdsløst?

og jeg tænker på indkøbsposen

der enten er fyldt

eller tømt

eller halvfuld

eller næsten tom

men i hvert fald

enten med indhold

eller uden

og jeg tænker:

hvordan tømmer man indholdet

ud af livet

altså inden man dør

for er man død

er det vel nemmere?

men kan man tømme indholdet ud af livet

hælde indholdet ud

og vandre videre uden indhold

ikke engang næsten tom

men helt uden indhold

og kan man så hælde

ja - tage meningen med livet indenbords

og på den måde fylde op med indhold

eller kan indholdet først komme ombord

når troen er kommet med

og derefter kommer så meningen

og så har vi igen masser af indhold.

- Men det er slet ikke sådan

bliver der sagt!

2.

Men vi sidder her så

strandet i en sofa

der gennem tiden

har skiftet farve

hvor pudder og tæpper

giver nyt liv

bliver der sagt

og komforten er da også

helt i orden

med støtte i både nakke og lænd

og vidste man ikke bedre

sidder vi faktisk og har det godt

med almindelig 

anerkendt let underholdning

der flimrer forbi på skærmen

som indimellem kan få en til at smile

uden samtidig at virke

alt for forstyrrende

på nattesøvnen.

Og jeg tror vi har det godt

Ja hvorfor ikke!

men der skal ikke gå lang tid

og jeg venter ikke forgæves

og et suk er forvarsel på

at det nu bliver fortalt

hvilket meningsløst tidsspilde 

det her er.

Indsigt og erkendelse

er langt fra det samme

for kendsgerningerne

har hele tiden været

her

lige foran mig

dag ud og dag ind

(som man siger)

og har givet anslag til

humørsvingninger

som jeg ikke har

erkendt årsagerne til.

SOL

nogen gange sol

og bøtten er vendt

Stol ikke på noget

stol ikke på en vejrmand

der tager afgørende

politiske beslutninger

ud fra skiftende lavtryk

og hvor kun opklaring

og højtryk

kan give anledning til

en mild grad

af gaveregn.

Skulle have

reddet på en bølge

have ligget på en strand

set en udsigt

ligget på den lade side

men nået det hele

elsket og elsket og elsket

og givet og givet

og blevet rigere og rigere

hørt græsset gro

vindens hvislen i løvet

og set det pible frem

for at visne

for at gøde

for at gro op og op

til et højere plan

hvor alt går i et

så at sige samles

uden valgmuligheder

og løkken strammer til

og der er kun

en vej 

frem.