BØVLINGBJERG, 2007

Nu

skal vi se

om vi kan nå det.

Vi runder et hjørne af huset

og jeg smører videre med penslen

mens hun trækker plæneklipperen

gennem det alt for høje græs.

Om aftenen er hun grædefærdig

men vi kan nå lidt endnu

siger jeg

og hun synes ikke hun får gjort det

hun ellers skulle.

Vi ser skyerne løbe over

den nedgående sol

de danner formationer

som vi først nu

bliver opmærksomme på.

Alt føles perfekt

vi arbejder hårdt

men alligevel

er fornemmelsen bagefter

at det kan blive godt

og det går i den rigtige retning.

Vi skændes over småting

men er jo også trætte

hele tiden

af for meget arbejde.

Men det skal nok blive godt

og

ingenting kommer som bekendt

af sig selv.

Tavshed i bilen.

"Du er nok træt"

"Hmm" er svaret og

hendes muthed begynder at

smitte mig.

Hvad er meningen?

Jeg er jo også træt.

Vi kommer hjem i stumt humør

og smider det beskidte tøj

i vaskemaskinen.

I morgen er det mandag.

"Jeg får ikke set mine venner"

siger hun, da vi planlægger

næste weekend.

Om torsdagen har jeg

købt det vi nu skal bruge

og tidligt fredag kører vi afsted.

"Du taler ikke altid pænt til mig"

og jeg forsvarer mig

"at sådan kan det gå

i en presset situation".

Men jeg elsker dig

du skal se det bliver godt

når vi er færdige.

Jeg

har pludselig en weekend

for mig selv

Jeg har også hverdage

for mig selv.

Nu har jeg alle dagene

for mig selv.